Halvandet år. Det er i gennemsnit ventetiden til behandling og udredning hos en psykiater. 23-årige Emilie Pedersen kan først blive udredt om knap to år. I mellemtiden har hun opdaget, at hendes farmors hobby kan hjælpe på måder, der er kommet bag på hende.

Illustration: Louise Kirchbichler Malan/Openart.ai

Af: Louise Kirchbichler Malan og Emma Astrup Sørensen

Høj og hektisk musik drøner ud af højttalerne i det trange fitnesslokale, hvor et helt hold svedende kroppe svinger, løfter og bøjer i takt.

Men én skiller sig ud, er et par sekunder ude af takt og kan ikke få benene lige så højt op over hovedet som de andre. 

Fitnessinstruktørens falkeblik falder på nybegynderen, og hun overdøver musikken i et råb: “Du der i midten, du skal altså lige…” 

Resten af sætningen når ikke Emilie, der er til ‘Body Pump’ for første gang og stadig ikke kan få de ben højt nok op.  

De mange mennesker og den alt for høje musik har i forvejen gjort Emilie ængstelig. Tilråbet er det sidste, der skal til, før filmen knækker. 

En overvældende trang til at flygte buldrer igennem hendes krop. Mens hendes system lukker ned som var det strøm, der blev afbrudt, spurter hun ud af det tætpakkede lokale og væk fra den øredøvende musik. 

Emilie Pedersen løber ud og låser sig inde på et toilet, mens hendes veninde løber efter hende. Fra den anden side af toiletdøren spørger hun Emilie, om hun er okay.

“Jeg skulle ikke snakke med nogen. Jeg skulle bare sidde. Og så skulle jeg bearbejde det her, for det er ikke normalt at reagere sådan på en fitnesstime,” fortæller Emilie Pedersen.

Svært at gøre almindelige mennesketing 

Emilie Pedersen er 23 år og studerende. Set udefra er der ikke noget anderledes ved hende, men hun oplever selv, at noget har forandret sig. 

“Jeg har altid været utroligt ekstrovert, men pludselig begyndte jeg at isolere mig. Jeg følte mig bare rigtig træt,” fortæller hun. 

Hun beskriver det som en følelse af, at hun har mistet overskuddet til mange af de ting, som hun ellers synes, at hun burde have overskud til.  

“Nogle gange kan det være svært at gøre helt almindelige mennesketing. For eksempel at lave to ting på en dag, at finde dét sæt tøj om morgenen, der ikke får mig til at føle mig kvalt, og at få de sko på, der ikke sidder forkert,” siger Emilie Pedersen.

Foto: Louise Kirchbichler Malan

Vasketøjet og rodet hober sig op, selvom det betyder meget for hende at holde sit hjem rent og ordentligt. Og der er dage, hvor hun er tung i kroppen og ikke kan komme ud af dynerne. 

“Nogle gange er jeg nødt til at melde mig syg fra studiet, fordi jeg har det skidt og græder, og ikke rigtig ved, hvorfor jeg græder,” siger hun. 

Det begyndte at rumstere i hendes hoved, at noget ikke helt var, som det skulle være. Og det rumsterer stadig, for hun ved stadig ikke, hvad det skyldes. 

Med tiden har Emilie Pedersen opsøgt mere viden om, hvad blandt andet hendes manglende overskud kan skyldes, og hun mistænker, at det er ADHD.

Så i februar tog hun til læge og fik en henvisning til udredning hos en psykiater. Hun fik at vide, at der ville gå omkring to og et halvt år, før det blev hendes tur. Nu er der omkring to år tilbage.

Ventetid på 81 uger 

Der er i gennemsnit 81 ugers ventetid, altså halvandet år, på at komme til psykiater. Det viser tal som DR trak i august fra Sundhed.dk.

Speciallæge i psykiatri og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, Mikkel Rasmussen, mener ikke, at det er langt fra, hvordan det ser ud i dag, tre måneder senere.

“Det er ikke blevet mindre, tværtimod. Jeg har en kollega, der har tre års ventetid, og hvor jeg sidder, er der to års ventetid. Der er faktisk sågar nogle, der har lukket for tilgang,” siger Mikkel Rasmussen. 

Han mener, at ventetiden er alt for lang, og at det kan have store konsekvenser. 

“Vi risikerer, at der er nogen, der bliver dårligere psykisk. Det kan være, at de oprindeligt havde en let til moderat depression, men nu bliver det så mere en svær depression, og måske kommer selvmordstankerne til. Så ender det måske alligevel med en indlæggelse i psykiatrien, som måske kunne være undgået ved at tage tingene i opløbet,” siger Mikkel Rasmussen. 

For Emilie Pedersen, der skal vente knap to år endnu for at komme til en psykiater, er det uvisheden, der er værst.  

“Det er enormt frustrerende ikke at kunne sige, at det er derfor, jeg opfører mig på den her måde,” siger hun. 

Her kan du høre, hvordan Emilie Pedersen beskriver, at det kan være inde i hendes hoved:

En broderet Harry Styles-vest 

Det snurrer i Emilies fingre, og hun har svært ved at trække vejret helt ned i maven. Hun sidder i sin sofa og skruer godt op for den podcast, hun har i ørene i et forsøg på at overdøve tankerne, der vælter ukontrolleret rundt i hendes hovedet. Hun finder strikketøjet frem. Lyst garn med små prikker af blålige og røde nuancer. Det skal blive til en vest. Emilie skal snart til en Harry Styles koncert med en veninde, og de har aftalt at strikke hver deres vest og brodere på den bagefter. Emilie vil brodere et hus med pink garn. En reference til albummet ‘Harrys House’.  

Imens hun strikker på den halvfærdige vest, falder hendes puls. Det eneste hun tænker på er næste maske på strikketøjet. Og næste maske. Og næste. Hun læner sig tilbage i sofaen. Lidt efter bliver hun afbrudt af mobilen, der ringer. Det er hendes mor i den anden ende af røret.

“Hvad laver du?” Spørger hendes mor.

“Jeg strikker en vest, og jeg er kommet så langt, at jeg snart skal til at brodere på den. Det bliver vildt godt det her,” svarer Emilie. 

Foto: Emilie Pedersen (privatfoto)

De snakker lidt frem og tilbage, og Emilies gode humør får hendes mor til at sige, at siden Emilie er begyndt at strikke, er hun blevet meget mere afslappet og virker til at have det bedre.

Først troede Emilie Pedersen ikke på, at der kunne være en sammenhæng. Nogle måneder senere er hun dog ikke længere i tvivl. Efter at hun har taget strikkepindene frem, når hun har haft det skidt, har hun tydeligt mærket en forandring.

“Jeg tror faktisk, at hun havde ret. Jeg tror, at det har været strikning, der har gjort, at jeg er blevet et mere afslappet menneske,” siger Emilie Pedersen. 

Håndarbejdes positive effekter 

Det, at Emilie Pedersen oplever at få det bedre, når hun strikker, har Anne Kirketerp en forklaring på. Hun er psykolog og kunsthåndværker og har lavet et litteraturstudie af 350 videnskabelige artikler om håndværk og håndarbejdes psykologiske effekter. Hun fremhæver blandt andet, at håndarbejde kan reducere stress, sænke blodtrykket og generelt lindre psykiske lidelser. 

Først og fremmest kan det give ro til hovedet. 

“Når vi laver rytmiske, repetitive bevægelser med vores hænder, som for eksempel at strikke simple masker, så bruger vi overskudsopmærksomheden og kan være fuldt til stede i nuet,” siger Anne Kirketerp. 

En anden effekt er, at man fokuserer så meget på det, man sidder med, at alt andet falder i baggrunden. 

“Når man er helt fordybet i en aktivitet, er det svært at tænkte på en masse andet end det, man laver her og nu. Vi glemmer os selv for en stund og er bare helt opslugte,” siger Anne Kirketerp. 

Emilie Pedersen oplever forskellige effekter ved at strikke. Nogle gange strikker hun efter avancerede mønstre med mange farveskift og forskellige masketyper. På andre tidspunkter foretrækker hun mere simple projekter. 

“De projekter med tynde pinde, hvor man bare skal strikke ligeud i en kilometer, det er ren afslapning,” siger hun.

Det gør mig bare glad  

I et kæmpestort stribet net har Emilie Pedersen samlet et udpluk af hendes strikkeprojekter.  

En sweater i neutrale farver, en mere pangfarvet udgave, en hue og et projekt, der både er lyserødt, lilla og blåt.

“Jeg er i gang med at lave en kjole til nytår. Det er egentlig bare en cirkel af strik i en masse farver. Det er et af de projekter, hvor jeg bare kan slå mig totalt løs,” siger hun. 

Emilie Pedersen tager projektet i skødet, læner sig tilbage i stolen og begynder at strikke. Smilet breder sig på hendes læber, imens hun skifter til en ny garnfarve på nytårskjolen.  

“Det gør mig bare virkelig glad,” siger hun.  

Og det er ifølge Anne Kirketerp det vigtigste.  

“Hvis man selv har valgt en aktivitet, og man derfor er passionsdrevet og motiveret for at lave det, så har man større tilbøjelighed til at opleve langvarigt dybt fokus. Det er meget, meget vigtigt og afgørende, at man selv har valgt aktiviteten, og at man kan se formålet,” siger hun.

Derfor er det ikke nødvendigvis det at gribe strikkepindene, der fungerer for alle. Ifølge Anne Kirketerp kan det have de samme fordele for eksempel at bage, male eller fiske på hobbybasis.   

Grafik: Louise Kirchbichler Malan/Cecilie Aleta Nielsen (privatfoto), Cecilie Tomra Emborg (privatfoto)

Men har håndarbejde et større potentiale? 

Ro, opslugthed og glæde er tre af de mange effekter ved håndværk, som Anne Kirketerp ikke synes, at vi taler nok om. Hun ønsker, at flere vil få øjnene op for, hvilket potentiale der er i at bruge hænderne til håndværk og håndarbejde.

“Min vision er at lave medicinsk craft (håndværk og håndarbejde red.), altså at man kan få ordineret håndarbejde på recept,” siger Anne Kirketerp.  

Men det er ikke lige meget, hvordan det ser ud.  

“Når man har forskellige udfordringer, og skal lave noget, som virkelig kan hjælpe en, så skal det være med høj struktur. Det betyder, at der skal være en opskrift med trin for trin-forklaringer, og så skal det være simple øvelser som for eksempel at vikle garn, tegne mønstre eller sy korssting,” siger Anne Kirketerp. 

Emilie Pedersen er slet ikke i tvivl om, hvordan hun ville reagere, hvis hendes læge havde anbefalet hende at lave håndarbejde.

“Hvis jeg var blevet spurgt, om jeg havde overvejet at strikke, ville jeg være blevet enormt provokeret,” siger hun. 

For hende ville det virke som et ‘quick fix’. Hvis hun ikke samtidig fik at vide, hvad det skulle gøre godt for, ville hun føle, at hendes udfordringer blev negligeret.  

“Men set i bagklogskabens klare lys har det været mega klogt at begynde at strikke, altså sådan virkelig,” siger Emilie Pedersen.

Inspireret af hendes farmors hobby, begyndte Emilie Pedersen at strikke, da hun arvede en masse garn fra sin farmor. I dag kan hun ikke undvære det.  

Da hun fandt ud af, at der ville gå to og et halvt år, før hun kunne komme til psykiater, begyndte hun at bruge strik rigtig meget. Det gjorde hun for at stoppe tankemylder og for at hjælpe sig selv til at acceptere den lange ventetid. 

Anne Kirketerp er ved at undersøge, hvordan et håndværks- eller håndarbejdstilbud til brug i psykiatrien helt konkret vil se ud. Særligt med fokus på, hvordan folk i forskellige situationer kan få glæde af det, er hun ved at udvikle varierende former for såkaldte akut-kits.

Speciallæge i psykiatri og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, Mikkel Rasmussen, fortæller, at han i udgangspunktet er positivt stemt overfor, at man undersøger flere muligheder for at kunne hjælpe folk i ventetiden. 

“Der kan være mange ting, som ikke er decideret behandling, men som kan være afledning eller adspredelse og måske også kan gøre noget godt for det mentale helbred,” siger Mikkel Rasmussen. 

“Da jeg var leder på Psykiatrisk Afdeling Vejle, havde vi en strikkeklub, hvor patienterne kunne sidde og have et fællesskab omkring det. Det afledte deres tanker og nedsatte deres angst,” fortsætter han.  

Også aktiviteter som vinterbadning, fysisk aktivitet og sociale fællesskaber kan have samme effekt, mener Mikkel Rasmussen.